Sove i gråt stof til stuen

Sådan vælger du den perfekte sofa til stuen

Stuen er det rum i huset, hvor man kan slappe af med en god bog, geare ned efter en lang arbejdsdag eller samles med venner og familie til en film eller en kop kaffe. Men for at disse ting kan være hyggelige, skal stuen være indbydende og behagelig at opholde sig i. Dette kan man opnå gennem den rigtige indretning. Et af stuens absolut vigtigste møbler er sofaen, og i denne guide kan du få hjælp og inspiration til at vælge den sofa, der vil sætte prikken over i’et i din dagligstue.

Hjørnesofaer til enhver stue

En smart og meget populær måde at udnytte rummet på er at anskaffe sig en hjørnesofa. En hjørnesofa kan, på grund af sin størrelse, rumme hele familien og giver derfor de optimale rammer for hygge. Du kan få hjørnesofaer i mange forskellige varianter og prisklasser. I den mest eksklusive ende findes hjørnesofaer, som indeholder et modul med indbygget elektrisk recliner funktion, så du kan smække fødderne op. Skal det være lidt mere klassisk, kan du selvfølgelig også gå efter en almindelig hjørnesofa i f.eks. sort semilæder, som både er behagelig og meget stilfuld. Mange hjørnesofaer er bygget op af moduler, så du kan sammensætte en sofa i præcis den størrelse, du er på jagt efter. Spørg i butikken for råd og vejledning.

Sammensæt din egen modulsofa

Det kan være meget svært at finde lige præcis den sofa, man drømmer om, og løsningen på det problem kan være ganske enkelt at designe sin egen. Ved at investere i en modulsofa får du mulighed for selv at vælge størrelse, design, materiale, farve osv. En af de allervigtigste aspekter ved en sofa er selvfølgelig komforten, og det skal du også tænke med, hvis du vælger at sammensætte din egen sofa. Komforten er dog ikke det eneste, der skal tages højde for, for hvis en stue for alvor skal være behagelig at være i, skal den også være afslappende for øjet. Ved at investere i en modulsofa får du mulighed for at indrette stuen med en sofa, som er designet præcist efter dine ønsker.

Det kan anbefales at sætte god tid af til at afprøve sofaer. Spørg også gerne det professionelle personale i butikken efter råd om komfort, design, størrelse osv.

Fuld afslapning i en sofa med chaiselong

Sofaens vigtigste formål er at få dig til at slappe af, og de fleste mennesker slapper bedst af, når de får lov til at smække benene op. Netop derfor er en chaiselong sofa til stuen blevet et ekstremt populært møbel i den danske dagligstuer. Hvis din sofa er udstyret med chaiselong kan den bruges både som samlingssted for familien og som et sted, hvor du kan tage en morfar eller lægge dig og se en god film. Chaiselongsofaen fungerer godt som hjørnesofa, men kan også sagtens stå midt ude i rummet.

Sofagruppen der samler stuen

Vi kender alle sammen den traditionelle sofagruppe bestående af en eller to sofaer, en lænestol og et sofabord. Denne sammensætning er blevet en klassikker i mange hjem, og det er der en god grund til. Det kan nemlig tilføre stuen rigtig meget harmoni, hvis sofaen suppleres med et par andre møbler, der tilsammen danner en lille sofagruppe. Derudover er det naturligvis også praktisk at have eksempelvis et sofabord til fjernbetjeninger, strikketøj og kaffekopper i nærheden.